WeFood – Bør man kommercialisere velgørenhed?

WeFood åbningFoto: Mikkel Østergaard for WeFood/Folkekirkens Nødhjælp. Licens:Creative Commons Attribute 3.0

Som udgangspunkt vil de fleste af os nok mene, at målet helliger midlet. Kan det skaffe flere penge til mennesker i nød, så er det også (som udgangspunkt) en god ting. Men jeg synes alligevel det er værd, at diskutere om velgørenhedsorganisationer, som f.eks. WeFood, bør kommercialisere sine velgørenhedsaktiviteter og derved også spænde den almindelige, velgørende borger for de kommercielle virksomheders vogn.

Lad os prøve at starte med et lille tankeeksperiment.

Prøv at forestil dig du er ansat som marketingsansvarlig for en fødevareproducent, der står og skal til at markedsføre et helt nyt produkt. Hvordan ville du gribe det an? Husk på, det er et helt nyt produkt, de danske forbrugere aldrig har smagt før.

Den helt klassiske tilgang ville vel være noget i retning af du starter med at købe reklameplads alle de steder, du har råd til at købe det. Næste skridt kunne så være du hyrede nogle folk til at dele smagsprøver ud i supermarkeder, på banegårde og hvor man ellers kunne tænke sig at finde mennesker, der måske kunne lokkes til at købe dit produkt engang.

Men hvad nu hvis du hørte til blandt marketingsbranchens skarpeste knive? Ja, det kan også være du bare er doven. Under alle omstændigheder, ville det så ikke være fristende, at gå en tur ud på lageret og “komme til” at beskadige emballagen på et par paller af det nye produkt, som du så donerede dem til den lokale WeFood-butik? Fordelene synes jo helt åbenlyse, især hvis WeFood holder fast i sin forkærlighed for velhaverkvarterer. Uden at bruge så meget som en krone på reklamer eller personale til smagsprøveuddeling, får du lynhurtigt introduceret tusindevis købestærke kunder til dit produkt.

Den slags adfærd kan måske være harmløs nok. Det er jo bare en win-win. Fødevareproducenten får lidt (næsten) gratis reklame. WeFood får nogle penge i kassen, de så kan bruge på nødhjælpsarbejde. Der er ingen skade sket og alle er glade. Men hvor går grænsen? Hvor meget skal nødhjælpsorganisationerne lade sig spænde for de kommercielle virksomheders vogn og hvornår bliver velgørenhed til forretning, der blot benytter velgørenhed som markedsføringsstrategi?

WeFood var ikke de første, men bør de være de næste?

Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at stille Folkekirkens Nødhjælp til ansvar for hele den kommercialisering af velgørenhed, som vi oplever i så rigeligt mål for tiden. At kommercialiseringen af WeFood er helt i »tidens ånd«, ser vi måske tydeligst ved det årlige »Danmarks Indsamling« show. Hvis de optrædende kunstnere har noget man kan købe billetter til eller en ny plade ude, skal det store velgørenheds-shows værter så sandelig nok sørge for at gøre seerne opmærksomme på det. En service der naturligvis også tilbydes de virksomheder, der kunne være interesserede i at donere penge til indsamlingen. Her er tingene så mere eksplicitte og virksomhedens eksponering bliver solgt som pakker, fordelt på en særlig pristrappe. Smider man 10.000,- får man sin virksomheds navn kørt over skærmen under showet, ret til brug af indsamlingens logo i sin markedsføring og virksomheden bliver noteret på Danmarks Indsamlingens hjemmeside. Køber man den helt store pakke til 1.000.000,- får man, ud over indholdet i den lille pakke, virksomhedens navn på DR tekst-tv, udvidet eksponering på skærmen, udvidet eksponering på hjemmesiden, sin virksomhed nævnt indsamlingens annonce i Børsen og så får man naturligvis også en rejse til et af de fattige lande, hvor man så kan sikre sig, at ens penge bliver brugt fornuftigt. DR vil dog ikke love, at ens virksomhed bliver eksponeret ved et decideret indslag under live-showet.

Danmarks Indsamlingen tilbyder gode handler til virksomhederne.
Det er ikke kun god samvittighed, Danmarks Indsamlingen tilbyder de potentielle velgørere. Her ses f.eks. indholdet i reklamepakken til 1 mio.
Man har dog også pakker helt ned til 10.000,-, så der er gode tilbud, til (næsten) enhver virksomheds pengepung.
Screenshot: www.danmarksindsamling.dk

Men når man har smidt en lille rund million på bordet, har man jo lov at håbe. Det korte af det lange er, at i dag er velgørenhed ikke bare velgørenhed. Det er også kynisk forretning. Hvilket der heller ikke nødvendigvis er noget galt i. Så længe der ryger penge i kassen, der kan gøre livet bedre for mennesker i nød, er der jo ingen skade sket ved virksomhederne også får noget ud af tangoen. Men man bør gøre sig det fuldstændigt klart, at virksomhederne altså ikke deltager i de her ting, af ren og skær altruisme. Der ligger ofte en kold og kynisk beregning bag, og det ved indsamlerne også ganske udmærket. Det er jo derfor, man f.eks. tilbyder eksponeringspakker i forbindelse med Danmarks Indsamlingen, som hurtigt kan vise sig at være hver en krone af donationen (som i øvrigt kan trækkes fra som reklameomkostninger) værd.

Derfor må man også, både som velgørende menneske og forbruger, forstå, at de fødevare- og detailhandel-virksomheder, WeFood har slået pjalterne sammen med, ikke lever af velgørenhed. De får deres penge i kassen ved at sælge produkter til du og jeg, og de skaber deres overskud ved at minimere deres omkostninger. Hvorfor man heller ikke skal være i tvivl om, at hvis ikke WeFood kunne tilbyde dem mulighed for at sikre mindst en af de interesser, ville de heller ikke røre projektet med en ildtang.

De store og ubesvarede spørgsmål er så, om vi overhovedet ønsker den sammenkobling af vores personlige velgørenhed og kommercielle interesser? Og om vi bliver bedre stillede som forbrugere, hvis velgørenhed bare bliver til endnu en markedsføringskanal for virksomhederne?

Jeg synes i hvert fald personligt, det er dybt bekymrende, at min velgørenhed bliver filtret ind i virksomhedernes kommercielle interesser, især når disse interesser ofte er i direkte modstrid med min forståelse af socialt ansvar og rimelighed.

Den oprindelige tekst var helt oppe i et højt, 5-cifret antal anslag. Så teksten er blevet delt op i flere enkelte indlæg. Du kan læse de øvrige indlæg her:

WeFood – For godt til at være sandt?

Bør WeFood konkurrere med de almindelige butikker?

WeFood er ikke et »socialt supermarked«





4 meninger om “WeFood – Bør man kommercialisere velgørenhed?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *