WeFood – For godt til at være sandt?

WeFood - supermarked med overskudsmadFotoillustration, for WeFood/Folkekirkens Nødhjælp: Rune Brink Hansen. Creative Commons Attribution 3.0

Den 22. februar 2016 kunne Danmarks første supermarked for overskudsmad slå dørene op. En begivenhed, der blev mødt med fuldstændig betingelsesløs hyldest og begejstring, fra såvel medier som meningsdannere. Hvilket man også godt kan forstå. For WeFood, som det nye supermarked hedder, er også bygget på en ekstremt sympatisk tanke. At ville tage de traditionelle supermarkeders overskudsvarer og omdanne dem til penge, der så kan bruges til at hjælpe verdens fattigste, skal man være mere end almindeligt sortsynet for at kunne se noget galt i.

Men jeg vil alligevel vove skindet og forsøge en saglig kritik, selvom mange nok vil mene det er lige så uanstændigt, som hvis jeg havde forsøgt at afskaffe julen. Sagen er nemlig den, at WeFood faktisk er et ualmindeligt ugennemtænkt koncept og Folkekirkens Nødhjælp, der står bag det nye butikskoncept, har konsekvent nægtet, at forholde sig til saglig kritik og de mange udenlandske erfaringer med tilsvarende koncepter. Historien om WeFood er altså ikke kun en historie om hvordan velgørenhed og de gode intentioner har sejret. Det er historien om hvordan man ignorerer de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, fordi nødhjælpsarbejdet er blevet kommercialiseret og den positive PR er blevet et mål i sig selv.

Skaber WeFood mere eller mindre madspild?

Hvis du ikke har tilbragt de sidste par år i en dyb koma, ved du sandsynligvis også, at et af tidens mest populære mantraer er »mindre madspild«. Supermarkedernes marketingsafdelinger står på nakken af hinanden for at kunne fremvise, det mest imponerende program til mindskning af madspild. Der er udgivet kogebøger med opskrifter og teknikker, der skal hjælpe den almindelige dansker til mindre madspild. Der er endda lavet en særlig uddannelse i Reducering af madspild. Problemet med madspild fylder altså rigtigt meget i danskernes bevidsthed og derfor er det også utroligt positivt, at WeFood har lige netop »mindre madspild«, som en af sine primære målsætninger. Spørgsmålet er bare, om man så også handler derefter? Inden vi kan besvare det spørgsmål, må vi lige kigge på hvad årsagen til supermarkedernes madspild egentlig er.

Danmark har det højeste antal dagligvarebutikker pr. indbygger i hele EU og i kvadratmeter ligger vi 17% over gennemsnittet pr. indbygger. Derudover hører de danske forbrugere bestemt heller ikke til i den mindst prisfølsomme ende af skalaen. Således steg antallet af discount-butikker også med 100% fra år 2000 til 2012 (kilde). En udvikling, der i øvrigt er fortsat og ikke ser ud til at stoppe foreløbig. Det korte af det lange er, at konkurrencen i dagligvarebranchen er benhård og butikkernes overlevelsesmuligheder afhænger direkte af deres evne til at reducere omkostningerne. Hvilket man kan gøre på mange måder. Lavprisbutikkerne vælger f.eks. ofte, at lægge deres butikker i lokaler, der ligger uden for bymidterne. I forhold til madspild er der dog to metoder, der er særligt interessante.

Det først og fremmest værd, at bemærke hvordan personalesammensætningen har ændret sig i løbet af de senere år. I 2003 lå andelen af deltidsansatte i landets butikker således på 36%. I 2012 var det steget til 50%, altså i gennemsnit for alle butikstyper. Hos supermarkederne lå andelen af deltidsansatte i 2012 på 60% og i discountbutikkerne på hele 67%. En udvikling, der ikke efterlader meget plads til faglige kompetencer eller efteruddannelse af personalet. Butikkerne har altså ikke budgetterne til at ansætte eller tilføre det eksisterende personale den faglige viden, som skal til for at for at håndtere og mærke f.eks. datovarer og beskadigede produkter. Man har ganske enkelt ikke råd til at gøre det, som WeFood gør ved hjælp af frivillig arbejdskraft.

Derudover kan supermarkederne nedbringe udgifterne ved at øge produktionsleddets output. Det er ganske vist sjældent, at supermarkederne selv ejer de virksomheder, der producerer varerne. Men med en omsætning i dagligvarebranchen på den rigtige side 130 mia. kroner om året, kan man vist roligt antage, at fødevareproducenterne lytter til hvad supermarkederne vil have. Og supermarkederne vil have så billige produkter som muligt og de vil have så mange af dem, at kunderne aldrig bliver mødt af tomme kølediske.

Årsagen til detailhandlens store madspild, der udgør godt 160.000 tons om året, er altså ikke, at det enkelte supermarked har hovedet under armen. Det handler om, at den danske dagligvarehandel ligger under for en så voldsom priskonkurrence, at man er dybt afhængige af en uhørt overproduktion af fødevarer. Hvor man så i næste led hverken har kompetencerne eller budgetterne til at håndtere overskudsvarerne internt i butikkerne, f.eks. ved at sælge dem til reduceret pris.

Derfor må man også stille spørgsmålstegn ved hvor holdbar Folkekirkens Nødhjælps målsætning om reducering af madspildet egentlig er. Selve overproduktionen af fødevarer, tager WeFood jo ikke hånd om. Den nye butik med overskudsmad er tværtimod baseret på den forventning, at den danske detailhandel fortsætter med at facilitere en helt ekstrem overproduktion af fødevarer. Hvis WeFood-konceptet får fodfæste i Danmark kan man endda frygte det vil ligge til grund for en endnu større overproduktion af mad. For hvordan ser regnestykket ud for de enkelte supermarkedskæder, når behovet for reducerede omkostninger vedbliver og de nu, ved hjælp af de nye momsregler for overskudsvarer, uden videre omkostninger kan omdanne overproduktionen til en masse lækker PR?

Derudover er der også den risiko, at der vil opstå såkaldte copycats omkring WeFood-konceptet. Folkekirkens Nødhjælp vil givetvis nægte, at sådan noget ville kunne ske. Men det er ikke desto mindre den erfaring man har gjort sig i Østrig, hvor »sociale supermarkeder« er et populært koncept. Her har man simpelthen oplevet, at private virksomheder (og konkurrerende velgørenhedsorganisationer) har oprettet butikker, der kopierer prisstruktur og indretning fra butikkerne med overskudsmad. Der er derfor alt mulig god grund til at frygte, WeFood-konceptet vil medføre endnu mere konkurrence i den danske dagligvarehandel. Hvilket må siges at være dybt bekymrende, da supermarkedernes madspild jo er direkte forbundet med det allerede høje og benhårde konkurrenceniveau.

Hvad fremtiden så rent faktisk vil byde, kan man naturligvis ikke sige med sikkerhed. Personligt mener jeg der er en klar risiko for, WeFood reelt vil skabe mere madspild end det forhindrer. Om ikke andet, så fordi WeFood nu vil sende endnu flere fødevarer ud i de danske husholdninger på trods af det, med 260.000 tons om året, netop er her det største madspild sker. Det kan man selvfølgelig vælge at være uenig i. Men når Folkekirkens Nødhjælp end ikke ænser det faktum, at vi producerer flere hundredetusinde tons mere mad, end vi overhovedet magter at spise, så er målsætningen om »mindre madspild« bygget på falske præmisser.

Den oprindelige tekst var helt oppe i et højt, 5-cifret antal anslag. Så teksten er blevet delt op i flere enkelte indlæg. Du kan læse de øvrige indlæg her:

Bør WeFood konkurrere med de almindelige butikker?

WeFood – Bør man kommercialisere velgørenhed?

WeFood er ikke et »socialt supermarked«





5 meninger om “WeFood – For godt til at være sandt?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *